8. jan. 2025 kl. 06:00
Danmark er det dyreste land i EU, hvis man skal betale for brød, sko, tøj, møbler, transport, restaurant, hotel og en række andre varer og ydelser. De danske priser er samlet set 45 pct. over EU-gennemsnittet.
Lars Attrup
Forbrugerpriserne er langt højere i Danmark end i noget andet EU-land.
Det viser nye opgørelser, som Danmarks Statistik har udarbejdet på baggrund af data fra Eurostat.
Det fremgår, at de danske husholdninger betaler priser, som ligger 45,1 pct. over det gennemsnitlige niveau i EU-landene.
Nummer to på listen er Irland, hvor forbrugerpriserne er 37 pct. over EU-gennemsnittet. Danmarks store naboland mod syd, Tyskland, ligger blot 8,5 pct. over EU-gennemsnittet og dermed langt under det danske prisniveau, hvilket forklarer den tætte trafik med trailere frem og tilbage over grænsen.
Også de svenske forbrugerpriser, som ligger 14 pct. over EU-snittet, er langt under det danske niveau. Opgørelserne bygger på priser indsamlet i EU-landene i 2023.
Hvis man zoomer ind på de enkelte kategorier af varer og tjenesteydelser, fremgår det blandt andet, at Danmark har de næsthøjeste fødevarepriser i EU – 22 pct. over gennemsnittet. Det skyldes blandt andet, at Danmark har de højeste priser på brød i EU.
Danmark stikker dog endnu mere ud, når det gælder prisen på hoteller og restauranter. I denne kategori er Danmark suverænt dyrest med priser, som ligger 52 pct. over EU-gennemsnittet. Langt efter følger på andenpladsen Finland, hvor priserne er 29 pct. højere end i de øvrige EU-lande.
En fordel ved de høje danske priser er, at det er markant billigere at tage på ferie i alle andre EU-lande. I Frankrig, Tyskland og Italien er priserne på hoteller og restauranter i gennemsnit næsten 30 pct. lavere end i Danmark. Skal det være endnu billigere, kan man vælge lande som Kroatien, Grækenland og Spanien, hvor prisen på overnatning og restaurantbesøg er omkring 42 pct. lavere end i Danmark.
Også når det gælder tøj og sko, har Danmark de højeste forbrugerpriser i EU, viser opgørelserne, som er baseret på data fra Eurostat. Møbler og transport er ligeledes dyrere i Danmark end i noget andet EU-land.
Det fremgår, at Danmark også har de højeste priser i kategorien ”Bolig, vand, el, gas og andet brændsel”. Her er de danske priser 89 pct. højere end det gennemsnitlige niveau i EU.
Med undtagelse af 2021, hvor Irland kortvarigt overhalede, har Danmark gennem en lang årrække haft de højeste priser i EU.
En del af forklaringen på de relativt høje danske priser er momsen, som er blandt de højeste i EU og tilmed er ensartet. I alle andre EU-lande er momsen differentieret, så der er lavere satser for eksempelvis fødevarer og medicin. Danmark har også meget høje afgifter på varegrupper som tobak og alkohol.
Ifølge en opgørelse fra De Samvirkende Købmænd handler danskerne på en gennemsnitlig indkøbstur for lige over 150 kr., hvoraf 45 kr. går til at betale moms og punktafgifter.
Lønniveauet i Danmark er relativt højt, hvilket på den ene side er med til at presse omkostningerne i vejret og gøre varerne dyrere, men på den anden side også betyder, at forbrugerne har flere penge at betale med.
Alligevel har de høje priser sat købekraften under pres i nogle husholdninger. I et årti frem til 2022 var mængden af solgte fødevarer og andre dagligvarer i dansk detailhandel stort set konstant omkring indeks 100, viser opgørelser fra Danmarks Statistik. Så kom inflationsbølgen, som brat fik de solgte mængder til at falde til indeks 90, mens omsætningen i detailbutikkerne alligevel steg fra indeks 100 til 110.
Kort sagt har danskerne spændt livremmen ind og køber nu markant mindre end for tre år siden, men må alligevel betale markant mere ved kassen.
Presset på husholdningsbudgetterne i Danmark fremgår også, når man drejer dataene en omgang og beregner det såkaldte ”faktiske individuelle forbrug”. Her tages blandt andet højde for, at hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse betales af det offentlige i lande som Danmark.
Efter disse korrektioner havde danskerne i 2021 et ”faktisk individuelt forbrug”, som var 22 pct. højere end EU-gennemsnittet, kun overgået af borgerne i Luxembourg.
To år senere, i 2023, var danskerne dumpet ned på en sjetteplads med et faktisk individuelt forbrug, der kun lå 8 pct. over gennemsnittet i EU-landene.
Opgørelserne fra Eurostat rækker tilbage til årtusindskiftet, og Danmark har aldrig tidligere ligget så lavt. I gennemsnit har danskerne i de 24 år haft et ”faktisk individuelt forbrug”, der er 16 pct. over EU-gennemsnittet. Det forspring er på kort tid blevet halveret.
