- 09/01/2025 KL. 21:21
- Opdateret 09/01/2025 kl. 22:31
Regeringen gav torsdag aften Folketingets partiledere en orientering i sagen om Danmark, Grønland og USA.
Statsminister Mette Frederiksen har forsøgt at få en telefonsamtale med den tiltrædende amerikanske præsident, Donald Trump.
Det fortalte hun efter et møde i Statsministeriet om situationen mellem Danmark, Grønland og USA. Mødet er netop slut.
I mødet deltog Folketingets partiledere. De må ikke referere fra mødet, da statsminister Mette Frederiksens orientering er givet i fortrolighed.
Det lykkedes dog ikke at få Trump i tale.
»Jeg tror først, det kommer i stand efter indsættelsen (af Trump som præsident, red.),« sagde Mette Frederiksen. Trump indsættes den 20. januar som præsident.
Statsministeren sagde, at regeringen ikke er uforberedt på en situation med Trump som præsident, men har været i gang i lang tid med at forberede sig.
Danmarks ambassadør i Washington deltog også i mødet, fortalte Mette Frederiksen og lod dermed forstå, at diplomatiet har arbejdet på højtryk.
Mette Frederiksen sagde, at regeringen har konkrete overvejelser om, hvad den skal gøre.
»Men jeg tror ikke, der kommer til at ske konkrete ting før indsættelsen,« sagde hun.
Med på mødet var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
Mette Frederiksen håber, at der kan blive samling i geledderne, så Folketinget fremstår som en enhed.
»Vi skal stå sammen i Danmark, i det danske folketing, det skal vi i EU, det skal vi i Nato, og det skal vi i rigsfællesskabet. Vi håber, at Folketinget vil være med til, at rigsfællesskabet kommer styrket ud af den situation, vi er i nu,« sagde hun.
Mødet fandt sted efter Donald Trump Jr.’s besøg i Grønland tirsdag og den tiltrædende USA-præsident Donald Trumps samtidige trusler om at overtage Grønland, potentielt via militær magt eller økonomisk pres i form af straftold på danske varer.
De opsigtsvækkende trusler falder på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Danmark og Grønland er anstrengt og udfordrer Rigsfællesskabet. Samtidig er der – med fire måneder til valg i Grønland – skruet voldsomt op for retorikken om, at Grønland ønsker selvstændighed.
Om Trumps trusler om at bruge militær magt for at få kontrol over Grønland, sagde statsministeren:
»Vi har ingen grund til at tro, at det skal ende sådan.«
»Vi regner med, håber på og arbejder på at have et lige så godt samarbejde med den kommende præsident, som vi har haft med alle andre præsidenter,« sagde hun.
Reaktionerne fra partilederne
De Radikales leder, Martin Lidegaard, var en af de første, der kom ud fra mødet og fortalte, at man har fået en orientering om, »hvordan stængerne står i USA, Europa og Rigsfællesskabet«.
»Mit indtryk er, at regeringen gør, hvad den kan, men der er meget arbejde tilbage,« sagde han.
Han tilføjede, at situationen er alvorlig og varsler om, at der med Donald Trump som amerikansk præsident vil komme flere uforusigelige meldinger.
Det er sjældent, regeringen indkalder partilederne til sådan et møde.
Tidligere torsdag sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i et interview med DR bl.a.:
»Vi er i en situation, der udfordrer vores rigsfællesskab. Det føler vi selv, at vi har rimelig godt styr på, men det er vigtigt at dele den information med partiformændene.«
Danmarksdemokraternes leder, Inger Støjberg, sagde efter mødet, at det ikke står lysende klart for hende, hvad regeringen har foretaget sig, siden Trump første gang lige før jul kom med udtalelser om Grønland.
»Regeringen virker lidt lamslået over udviklingen. Jeg savner en regering, der har en plan for, hvad vi gør nu,« sagde hun.
Inger Støjberg sagde, at hun håber, at regeringen »bliver mere aktiv over for Trump, når han tiltræder«.
SF-leder Pia Olsen Dyrh sagde:
»Jeg har været enige med regeringen hele vejen. Vi har ikke brug for at optrappe konflikten, vi har brug for at løse den.«
Lederen af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, sagde:
»Der går ikke ret mange dage, før Trump tiltræder officielt, og så kan man via de officielle kanaler føre en samtale.«
De vil ikke løfte sløret for, hvad der konkret er blevet sagt på mødet.
Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted sagde efter mødet, at regeringen »er nødt til at vågne op, fordi vi er på vej ind i en ny verden«. Han henviste til, at vi ikke deler værdier med Trump, som »angiveligt er parat til at udfordre international ret med grænsedragning.«
Pelle Dragsted fik indtryk af, at det danske diplomati afbejder på højtryk, men han mener fortsat, at regeringen klart skulle have sagt fra over for Trump.
Regeringes afdæmpede reaktion har ikke fået Trump til at dæmpe sig – »tværtimod har han jo bare eskaleret,« sagde Pelle Dragsted.
De Konservatives leder, Mona Juul, sagde, at regeringen har givet en orientering om, hvad regeringen tænker om sagen, og hvad den har sat i gang, ligesom partilederne fik mulighed for at komme med deres synspunkter. Hun ønsker, at regeringen meget tydeligere skal forsvare Rigsfællesskabet.
Kritik af regeringen
Før mødet i Statsministeriet, hvor også de to grønlandske medlemmer og to færøske medlemmer af Folketinget deltog, havde flere partiledere kritiseret regeringen for ikke at have været tydelig nok i forhold til at afvise Trump og for ikke fuldtonet at have forsvaret Rigsfællesskabet.
Kritikken af det sidste har De Konservatives formand, Mona Juul, fremført før mødet, mens Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted har kritiseret regeringen for at ikke klart at have afvist Trump.
Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, sagde før mødet og skrev samtidig i en kronik i Politiken får timer før mødet i Statsministeriet, at regeringen bør sige til grønlænderne, at de kan glemme alt om selvstændighed.
Regeringen har forsøgt at balancere mellem ikke at lægge sig ud med hverken amerikanerne, som Danmark er afhængig af sikkerhedspolitisk, eller grønlænderne og ønsket om selvstændighed.
Efter mødet sagde Morten Messerschmidt:
»Det er rart at vide, hvad der foregår, på hvilket niveau man arbejder, og hvad for en strategi, man har.«
Han mener dog fortsat, at regeringen ikke har den rigtige holdning i forhold til Grønlands selvstændighed.
Før mødet sagde Lars Løkke Rasmussen til DR, at regeringen »tager det her meget alvorligt«.
»Til det hører også at lade det stille diplomati virke,« sagde Lars Løkke Rasmussen før mødet til DR.
Situationen er alvorlig, lod han forstå.
»Vi er i en situation, der udfordrer vores rigsfællesskab.«
Udenrigsministeren mener dog ikke, at Danmark står i en international krise.
»Men det er ikke fordi, jeg ikke kan få øje på, at der godt kan komme én, hvis ord bliver til handling,« sagde han.
Hvor Mette Frederiksen i 2019 klart afviste et ønske fra den daværende amerikanske Trump om at købe Grønland, har hun denne gang henvist til, at grønlænderne selv afgør deres fremtid.