10. jan. 2025 kl. 05:40
Donald Trump bliver den første præsident i USA’s historie, der dømmes i en straffesag. Natten til fredag dansk tid sagde USA’s højesteret nej til at udsætte afslutningen af den sidste verserende straffesag mod den kommende præsident.
Jørgen UllerupJyllands-Postens korrespondent i Washington
I en kamp mod uret satte Donald Trump alle sejl ind på at få udsat en afgørelse i en domstol i New York, der vil give ham den tvivlsomme titel som den første dømte amerikanske præsident i en straffesag.
Men kampen var forgæves. Fredag får en domstol i New York lov til at afslutte den eneste overlevende af en stribe straffesager mod Trump. Strafudmålingen markerer et øjeblik uden fortilfælde i amerikansk historie og er et ydmygende nederlag for den kommende præsident få dage før indsættelsen.
Straffen vil være symbolsk. Dommeren Juan Merchan i New York har på forhånd udelukket, at Trump vil blive idømt fængselsstraf. Men han afviste rigmandens anmodning om at få retsmødet udsat, og det samme gjorde New Yorks højeste retsinstans torsdag.
I den såkaldte tys-tys-sag kendte en jury 30. maj Trump skyldig i 34 anklagepunkter for under valgkampen i 2016 at forfalske sine regnskaber for at camouflere de betalinger af i alt 130.000 dollars (ca. 940.000 kr.) til pornostjernen Stormy Daniels alias Stephanie Clifford for at få hende til at tie om deres påståede affære.
Gælder immunitet?
I håb om ikke at tabe ansigt før indsættelsen 20. januar gik den kommende præsident som en sidste mulighed til USA’s højesteret, hvor seks af dommerne er udpeget af republikanske præsidenter, heraf tre af ham selv.
Sidste år i juli besluttede højesteret med seks stemmer mod tre at give Trump og andre tidligere præsidenter bred immunitet mod strafforfølgelse for deres officielle handlinger under deres tid som præsident. Kendelsen efterlod dog muligheden for, at tidligere præsidenter kan retsforfølges for privat adfærd.
Beslutningen blev dødsstødet til det meste af det, som Trump igennem flere år har kaldt en politisk heksejagt. Kendelsen betød, at en række straffesager mod Trump blev henlagt, heriblandt en sag i hovedstaden Washington om, at han forsøgte at undergrave resultatet af præsidentvalget i 2020, da han tabte til Joe Biden.
En anden sag handlede om, at han i strid med loven bragte tophemmelige dokumenter med fra Det Hvide Hus til Florida, og i sidste måned henlagde en appeldomstol i Georgia en tredje sag, hvori Trump blev anklaget for at presse ledere i staten til at manipulere med valgresultatet i 2020.
Mild straf
Højesteretskendelsen om immunitet betød, at anklagere i retssager ikke har lov til at bruge officielle handlinger, som er underlagt immunitet, i deres bevismateriale. Ifølge Trumps advokater burde beslutningen fortolkes, så heller ikke anklagerne i sagen i New York kunne inddrage Trumps handlinger, mens han var i embedet, i bevisførelsen, herunder vidneudsagn fra nære rådgivere i Det Hvide Hus.
De argumenterede for, at strafudmålingen burde udsættes for at »forhindre alvorlig uretfærdighed og skade på præsidentembedets institution og den føderale regerings aktiviteter.«
Men en delt højesteret kom ikke Trumps ønske i møde. På forhånd havde retseksperter udtalt, at de ikke kan komme i tanke om tilfælde, hvor højesteret har grebet ind for at forhindre en delstatsdomstol i at dømme en tiltalt i en straffesag.
Selv om Trumps situation er unik, ville det ifølge professor Steve Vladeck på Georgetown-universitetet være et ekstraordinært træk for retten at gribe ind, især fordi Merchan gjorde det klart, at dommen vil være mild.
»Det ville være svært at forstå, hvordan det vil skade Trump,« sagde Vladek til Washington Post.
Dommeren Merchan har gentagne gange fastslået, at Trumps handlinger for at begrave skandalen var personlige og derfor ikke hører under kategorien officielle handlinger, hvor der er immunitet. Det fik Trump til at appellere til højesteret.
Kontroversiel rapport
Trumps advokat, John Sauer, mindede forgæves højesteretsdommerne om, at Trump vil være fuldstændig immun over for alle kriminelle sager, statslige eller føderale, når han om få dage flytter tilbage til Det Hvide Hus. Derfor, argumenterede han, burde immuniteten udvides til overgangsperioden, hvor den kommende præsident har travlt med at forberede sin anden embedsperiode.
»Udsigten til at idømme præsident Trump en straf, lige før han tiltræder som den 47. præsident, rejser spøgelset om andre mulige begrænsninger af friheden, såsom rejser, rapporteringskrav, registrering, krav om prøvetid og andet – som alle ville være forfatningsmæssigt utålelige under doktrinen om præsidentens immunitet,« meddelte Sauer.
Et argument for at udsætte strafudmålingen kunne ifølge professor ved New York Law School Anna Cominsky være, at det vil være svært for Trump at deltage i en kommende appelsag, når han først er tiltrådt som præsident.
»Vi har aldrig haft en kommende præsident i denne situation før,« sagde Cominsky til Washington Post, mens hun på den anden side forstår dommer Merchans holdning om, at det er vigtigt at anerkende juryens dom og at sætte punktum i sagen.
Parallelt med retssagen har den amerikanske justitsminister, Merrick Garland, meddelt, at han agter at offentliggøre den særlige rådgiver Jack Smiths endelige rapport med beviser for, at Donald Trump kriminelt konspirerede for at undergrave valget i 2020 og fratage millioner af vælgere deres stemmeret.
Garland vil ikke offentliggøre anden del af rapporten om anklagerne mod Trump for at opbevare tophemmelige dokumenter på Mar-a-Lago, fordi den falder inden for højesteretskendelsen om immunitet.
