25 mio. dollars i dusør og hjemrejse fra eksil: Venezuela er havnet i et drama, der er en Netflix-serie værdig

Venezuela er havnet i et drama, der er en Netflix-serie værdig:

Plottet drejer sig 360 grader om to hovedpersoner: 

Strongman Nicolás Maduro, den siddende præsident, der har styret Venezuela med et jerngreb, siden han overtog magten fra sin mentor; faldskærmsoldaten og den tidligere præsident Hugo Chávez. 

Den anden er Edmundo González. Den stille, fugleelskende bedstefar og tidligere diplomat, der ifølge USA og uafhængige valgobservatører vandt præsidentvalget i juli, men siden har været i eksil i Spanien.

Sæsonfinalen på et dramatisk forløb med to præsidenter, store demonstrationer og en svimlende stor dusør, landede fredag, hvor Maduro blev indsat som præsident.

Forstå det opsigtsvækkende forløb her. 

Tvivlsomt valgresultat

Vi skal først godt et halvt år tilbage i tiden. 

Det var sommer i det sydamerikanske land, der grænser op til det nordlige Brasilien. 

Maduro og González stod over for hinanden i et præsidentvalg, der var omgærdet af drama. Oppositionen og González stod til at vinde stort, men den 28. juli tikkede resultatet ind. 

Venezuelas nationale valgråd, der er spækket med den siddende præsidents støtter, erklærede Maduro som den officielle vinder. Uafhængige valgobservatører har ifølge CNN udråbt González som den egentlige vinder, og en række lande, herunder USA, anerkender González, som den officielle vinder af valget.

Umiddelbart efter valgresultatet blev udgivet, spredte store demonstrationer med tusindvis af mennesker sig i gaderne med krav om gennemsigtighed, og der var voldelige sammenstød med politiet. 

González erklærede sig som vinder af valget på lige fod med Maduro, og anklagemyndigheden i landet udsendte en arrestordre på oppositionslederen. 

Folk i gaderne

Tidligere på ugen tilskyndede Gonzaléz landets militær til at anerkende ham som dets commander in chief og sætte en stopper for Maduros styre. Og torsdag protesterede hundredvis i hovedstadens gader mod Madoru og hans regering. 

I de seneste dage har regeringen øget antallet af militære styrker og politibetjente i gaderne og tilbageholdt dusinvis af mennesker tværs over landet. 

En anden oppositionsleder, María Corina Machado, har været i skjul i flere måneder efter valget i juli. Men torsdag deltog hun i en demonstration og blev smidt i fængsel, dog hurtigt løsladt igen.

Finalen

Fredag blev det officielt i hvert fald set med Maduros øjne, at han nu står til at lede landet til 2031. 

Op til indsættelsescermonien lovede González at gøre entré i landets hovedstad med en række af sine støtter ved sin side for at sætte en stopper for festlighederne, og en tidligere præsident i nabolandet Colombia sagde til CNN, at han sammen med otte andre tidligere sydamerikanske ledere ville ledsage González til Venezuela. 

Det fik Venezuelas indenrigsminister til at advare om, at hvis González ankommer til landet, vil han blive arresteret sammen med de andre tidligere præsidenter, der ledsager ham. Dertil er han anklaget for at have begået terrorisme, og myndighederne har udstedt en 100.000 dollars dusør på ham. 

Indsættelsen af Maduro har skabt vrede, særligt i USA, som ifølge nyhedsbureauet Reuters har hævet dusøren for oplysninger, der kan føre til Maduros anholdelse fra 15 til svimlende 25 mio. dollars (ca. 182 mio. kr.). Strongman Maduro står nemlig over for anklager om »narko-terrorisme«, da Maduro ifølge anklagemyndigheden sender store mængder af bl.a. kokain til USA.

Op mod otte mio. mennesker menes at have flygtet fra Venezuela som følge af stor fattigdom, siden Maduro kom til magten i 2013.