Lars Boje og Pelle Dragsted kæmper om Elon Musks opmærksomhed med hver deres formål

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. 

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

I skrivende stund er der gået 677 dage, siden forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i marts 2023 bekendtgjorde, at regeringen overvejede at købe en nedlagt ammunitionsfabrik i byen Elling nær Frederikshavn.

I projektets spæde dage forventede Forsvarsministeriet at kunne indgå en aftale med en privat virksomhed om at genstarte ammunitionsproduktionen på fabrikken i løbet af 2024.

Senere lød buddet på slutningen af 2024.

Ekstra Bladet skrev så, at deadlinen var rykket til starten af denne måned.

Nu er forhåbningen så, at man har en aftale på bordet i slutningen af februar.

Forløbet møder kritik fra både Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance.

»Man kan snart ikke blive overrasket over noget mere, men det er simpelthen så trist, for det haster med at komme i gang,« siger DD’s forsvarsordfører, Lise Bech, til min kollega.

»Det virker lidt, som om man har sovet tornerosesøvn,« lyder det fra LA’s forsvarsordfører, Carsten Bach.

Hvornår samlebåndene ruller igen på granatfabrikken, er som sagt oppe i luften. Men du kan følge med i min kollega Nikolaj Rytgaards afdækning af sagen i den kommende tid.

2. Martin Lidegaard går efter ministerposter

I et nyt interview med Berlingske afslører De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, sin foretrukne statsminister på den anden side af næste folketingsvalg.

Og det er groft sagt enhver statsminister, som vil have De Radikale med i vedkommendes regering. 

»Hvorfor skulle vi sidde som støtteparti for en regering, vi ikke selv er medlem af,« siger Lidegaard, der over for Berlingske kun kan nævne ét parti, som Radikale nægter at gå i regering med: Dansk Folkeparti. 

Lidegaards parti kommer ikke til at pege på nogen statsministerkandidat før næste valg, men vil gøre dets mandater gældende i de efterfølgende regeringsforhandlinger. 

Hvis der f.eks. tegner sig et blåt flertal, vil De Radikale forsøge at trække en eventuel regering mod midten for at afskære DF og eventuelt Lars Boje Mathiesens nye parti, Borgernes Parti, fra indflydelse.

Sådan lyder forklaringen i Berlingske fra Lidegaard, som efter valget i 2022 var på nippet til at gå med i den nuværende regering, men trak sig i sidste sekund. 

Men i 2022 var situationen anderledes for Lidegaard, siger vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl:

»Her havde han muligheden for at gå i regering med SVM, men uden at hans mandater var afgørende. Og en af årsagerne til, at Radikale dengang sagde nej, var frygten for at blive kørt over af de tre andre partier på de indre linjer, fordi de i sidste ende altid ville have deres eget flertal uden De Radikale.«

Man skal derfor læse Lidegaards udtalelser i Berlingske ud fra en præmis om, at han efter næste valg vil stå med de afgørende mandater, forklarer vores analytiker:

»Det er i den situation, at han vil have maksimal betaling for mandaterne, og det vil han efter egen opfattelse få ved at gå i regering.«

3. Trekantsdrama mellem Musk, Boje og Dragsted

I disse dage udspiller der sig et mindre trekantsdrama på det sociale medie X. 

Men i denne affære er hovedpersonen højst sandsynligt ganske uvidende om sine bejleres eksistens. 

Det drejer sig om den kontroversielle rigmand og Trump-støtte Elon Musk og de to danske politikere Lars Boje Mathiesen og Pelle Dragsted, som er politisk ordfører for Enhedslisten. 

Både Boje og Dragsted bejler efter Musks opmærksomhed med hver deres formål. 

Boje vil have Musk til at yde økonomisk støtte til sit nye parti.

»Kære Hr. Musk. Du er mere end velkommen til at støtte Borgernes Parti (Bojes nye parti, red.) i Danmark,« skriver Boje i et engelsksproget opslag på X, som Musk i øvrigt ejer.

Grunden til, at Boje trygler Musk om penge, er, at rigmanden har fået sig en ny interesse for europæisk politik.

Musk har bl.a. interviewet lederen af det tyske højrefløjsparti AfD midt under den tyske valgkamp. 

Oven i dette har Musk, som donerede mindst 260 mio. dollars til den kommende amerikanske præsidents Donald Trumps valgkampagne, angiveligt planer om at støtte det britiske ReformUK-parti med millioner af britiske pund.

Og her kommer Pelle Dragsted ind i billedet.

I efterhånden mange opslag på X henvender Dragsted sig direkte til Musk i skarpe – ofte engelsksprogede – vendinger. 

»Jeg vil arbejde hårdt på at lukke døren i ansigtet på Elon Musk, hvis han også forsøger at blande sig i danske valg!« lyder det b.la. fra Dragsted. 

Frygten for Musk har i Politiken fået Dragsted til at foreslå et forbud mod, at en person, virksomhed eller forening kan donere over 20.000 kroner om året til et politisk parti.

»Pelle Kommunist« Dragsteds forslag er faldet Lars Boje for brystet. 

På X foreslår Boje til gengæld at fjerne alt offentlig støtte til danske partier. 

»Og Elon Musk, du er meget velkommen til at kontakte mig. Tager imod alt den hjælp jeg kan få til at smide deres totalitære tanker og ideer på porten,« skriver Boje i samme opslag. 

Musk har ikke svaret nogen af de danske politikere.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen