Flere overlever kræft, men på et punkt halter vi stadig bagefter: Kræftdirektør sætter fingeren på de ømmeste punkter

For få årtier siden var godt halvdelen af alle kræftpatienter i live, fem år efter de havde fået diagnosen. I dag gælder det mere end to tredjedele af de, der har fået en kræftdiagnose.

Takket være langt bedre behandlingsmetoder som bl.a. immunterapi og nye operationsteknikker – samt kræftpakker og tidligere kræftplaner – er kræftoverlevelsen herhjemme blevet markant forbedret de senere år.

Men på ét punkt halter vi stadig efter vores nabolande, når det gælder om at forbedre kræftoverlevelsen, fastslår direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, i forbindelse med at Sundhedsstyrelsen onsdag middag lancerer det faglige oplæg til den nye Kræftplan V.

I Danmark opdager vi simpelthen stadig kræft for sent sammenlignet med vores nabolande, fastslår han.

Samtidig er der ifølge kræftdirektøren hårdt brug for at hjælpe de hundredtusindvis af kræftoverleverne, der slås med senfølger i kølvandet på endt kræftbehandling, ligesom der skal rettes op på den mangelfulde palliative indsats over for de patienter, der ikke kan helbredes.

»Vi er meget tilfredse med, at der i den nye kræftplan er fokus på tidlig diagnostik. Kræftbehandlingen herhjemme er blevet markant forbedret over de seneste 20 år, men hvis vi skal blive endnu bedre, er vi nødt til at opdage kræft endnu tidligere. Derfor er fokus på tidlig diagnostisk ekstremt vigtigt,« siger Jesper Fisker.

Han peger på, at vores kræftbehandling i Danmark nu er fuldt på højde med de andre nordiske lande. Men vi scorer fortsat dårligere, når det gælder tidlig opsporing af sygdommen – at opdage sygdommen i et tidligt stadie.

»Når vi herhjemme opdager kræft lidt senere, end man gør i andre lande, får vi også dårligere behandlingsresultater. Jo tidligere kræft behandles, jo bedre er prognosen. Hvis flere skal overleve kræft herhjemme, skal vi derfor opdage kræften tidligere. Det er et spørgsmål om at anerkende, at kræft er en akut og tidskritisk sygdom, hvor overlevelsen bliver bedre, jo tidligere man opdager sygdommen,« siger Jesper Fisker.

Læger som tovholdere

Han glæder sig derfor over, at Sundhedsstyrelsen i den nye Kræftplan V lægger op til bl.a. at styrke tidlige opsporing af kræft, og her skal de praktiserende læger spille en større rolle end i dag. De skal ifølge det oplæg, som Fisker har set, gøres til en slags tovholdere for mange kræftforløb. Det er dem, som patienterne typisk først går til med deres symptomer og dem, som skal følge patienterne i efterforløbet.

Et andet hovedpunkt i den nye kræftplan er indsatsen for at hjælpe kræftpatienter med senfølger.

Eftersom flere overlever kræft, får flere også senfølger af behandlingen. I dag lever knap 400.000 danskere med eller efter kræft, og ifølge Kræftens Bekæmpelses nyeste spørgeundersøgelse har omkring 70 pct. af dem en eller flere senfølger som træthed, angst, føleforstyrrelser, afføringsproblemer, smerter, seksuelle problemer etc. 

»Der er mange, der overlever en hård kræftbehandling, men som har markante senfølger bagefter. I Kræftplan V ser der bl.a. ud til at komme en markant oprustning på senfølgeområdet med senfølgeklinikker i alle regionerne. Det er vi meget tilfredse med,« siger Jesper Fisker. 

Ifølge ham oplever mange kræftpatienter, at alt burde være godt, når de har fået at vide, at de er kræftfri. 

»Men mange opdager, at der er sket meget med dem undervejs i behandlingsforløbet, der har budt på overvejelser, bekymringer, angst, udfordringer. For mange er det ikke en mulighed bare at vende tilbage til deres gamle liv og arbejde, selv om omverden nogle gange forventer det. Mange er meget trætte, har svært ved at genfinde energien, har søvnproblemer og problemer i forhold til seksualitet. Alt det har vi ikke ydet tilstrækkelig hjælp til,« siger Jesper Fisker.

Kræftplan V bygger oven på de fire foregående kræftplaner og udarbejdes af regeringen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, læger, fagfolk fra kommuner, regioner og patientorganisationer som Kræftens Bekæmpelse. Planen er en national handlingsplan, der skal forbedre kræftbehandlingen i Danmark og sikre, at flere overlever, og at færre får kræft.