Klods-Hans på frierfødder i Mar-a-Lago

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Morten Messerschmidt er draget til Trumps hovedkvarter i Florida, Mar-a-Lago. Inden afrejsen udtrykte DF-lederen håb om at komme til at tale med folk fra Trumps inderkreds – eller måske ligefrem den kommende præsident selv.

Det var dagen efter, at en anden skikkelse fra den mere kulørte del af den danske højrefløj partiejer Lars Boje Mathiesen havde udtrykt håbet om, at Trumps Lille Hjælper, Elon Musk, ville se i hans retning, når der skulle runddeles midler til politiske disruptere i den vestlige verden. Ganske vist understregede Boje, at det var sagt i sjov.

Okay, det lettede; havde han ment noget i alvor, var vi først blevet bekymret.

Men nu er Messerschmidt formand for et noget større, omend for tiden stærkt decimeret parti. Så ham må man nødvendigvis tage mere alvorligt. Derfor er der god grund til at ryste på hovedet over hans seneste rejse, hvor han udover håbet om et personligt møde med stormagten USA’s kommende magthavere også deltager i et bønnemøde for Israels frelse arrangeret af den konservative israelsk-amerikansk ledede organisation Jerusalem Prayer Breakfast.

Før jul vakte partilederen ikke så lidt opsigt ved at gøre sig til talsmand for, at det var på høje tid at komme til forhandlingsbordet om Ukraine. Det, der herhjemme blev opfattet som et hovedløst knæfald for Putin, blev suget op til sidste dråbe af de statskontrollerede russiske medier, der straks fik udlagt Messerschmidts holdning som noget nær gængs for hele Danmark. I håbet om at russerne ville få opfattelsen af, at der for alvor var ved at komme sprækker i sammenholdet mod Rusland i Vesten.

Men på hjemmefronten fik Messerschmidt utvetydigt at vide, at han var bundnaiv. Og at hans opfordring var den helt forkerte holdning på det helt forkerte tidspunkt. Man kan nemt komme til at forveksle politisk tonedøvhed med hæmningsløs populisme.

Og at rejse til Florida i forsøget på at komme til at hænge i Trumps frakkeskøder, lige inden han klæder om til præsident-habit, har et lidt latterligt opportunistisk skær over sig. Vil han stå i døren og råbe ”Greenland!” for at få den kommende præsidents opmærksomhed? Regner han med at kunne profitere af, at Trump tilsyneladende er eminent til at suge mere eller mindre geschæftige ja-sigere til sig?

Det er endnu et bekymrende tegn i tiden, at der for alvor er gået en form for Hjallerup Marked i det politiske univers. Hvor hæmningsløsheden er blevet placeret i den høje stol ved det runde bord. Alt er til fals. Og kampen om den egomane bordherres gunst kører for fuld udblæsning.

Hvad er det, Messerschmidt egentlig vil i Mar-a-Lago? Er det bare et slags udvidet høflighedsvisit, fordi han er inviteret af den religiøse israelsk organisation – et besøg med samme slet skjulte slør som Donald Trump jr.s besøg i Grønland. I en tid, hvor alt i forholdet mellem USA og Europa sitrer og vibrerer af usikkerhed, er det måske ikke tiden, hvor en dansk Klods-Hans skal komme ridende ind i lobbyen i Florida som en slags selvbestaltet repræsentant for Danmark – Danmark, du ved, Donald – dem med Grønland.

Det forekommer på afstand utidigt og enten lige så naivt som det gode råd, han forsøgte at give Putin om Ukraine, eller også egoistisk udspekuleret. Risikoen for at lave et pinagtigt selvmål – igen – er i hvert fald til stede, når Messerschmidt lufter stråhatten under Floridas lune himmelstrøg.