- 18/01/2025 KL. 18:00
Vi hører ofte om den skadelige luftforurening udendørs. Men det er en god idé også at vende blikket mod vores egne køkkener, mener ekspert i indeklima. Emhætten har nemlig meget stor betydning for vores sundhed.
Måske tænker du over det, når du cykler langs en trafikeret vej eller løber en tur i en af de større byer: At du udsætter din krop for bittesmå, skadelige partikler fra luftforurening, som er svær at undslippe.
Ifølge Sundhedsstyrelsen viser beregninger, at luftforureningen i Danmark i 2021 var årsag til en for tidlig død for ca. 3930 danskere.
Men luftforurening finder ikke kun sted udendørs. Faktisk finder den forurenede luft hver aften vej til dine lunger, når du står bøjet over kødgryderne og indånder stegeosen – i hvert fald, hvis du ikke har tændt for emhætten. Sådan lyder beskeden fra Kåre Press-Kristensen, som er seniorrådgiver i Rådet for Godt Indeklima.
Han opfordrer derfor til at tænde for emhætten før, under og efter madlavningen.
»Når vi tilbereder varm mad – især ved stegning, ristning, bagning eller friturestegning – dannes der mange sundhedsskadelige partikler. Vores målinger viser, at koncentrationen af forurening let kan nå 10-20 gange højere niveauer end på landets mest trafikerede veje i myldretiden,« fortæller Kåre Press-Kristensen og fortsætter:
»Emhætten fungerer som boligens lunger. Ligesom vores lunger udånder CO2 og affaldsstoffer, skal emhætten sørge for at komme af med de sundhedsskadelige stoffer, som dannes under madlavning. Når luften blæses ud, siver der frisk luft ind i boligen.«
Hvilke konsekvenser har det?
»Mens vi har fokuseret på forurening fra biler og brændeovne, har vi overset den store forureningskilde i vores køkken, som vi bruger hver aften. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at vi gennem 90 pct. af vores liv opholder os indendørs her på vores breddegrader. Partiklerne og tjærestofferne fra en bøf eller ristede grøntsager er de samme som dem, der er i tobaksrøg, så hvis vi ikke får udskiftet luften, bruger vi vores lunger som emhætte. Det giver øget risiko for hjertekarsygdomme, blodpropper, kræft og alvorlige luftvejssygdomme som astma, bronkitis og kol. Heldigvis kan vi reducere forureningen med en emhætte.«
Hvad er en god emhætte?
»Der er to typer emhætter: Dem med aftræk til det fri, som blæser forureningen ud af hjemmet enten gennem taget eller facaden, og recirkulationsemhætter, der suger luften op og bruger kulfiltre til at binde forureningen. Desværre har vi lavet utallige forsøg, der viser, at recirkulationsemhætter ikke virker. De fjerner ikke de sundhedsskadelige partikler. Derfor er de blevet forbudt i nybyggeri. De kan dog stadig købes til eksisterende bygninger, da de er billige og nemme at montere. Mange tror fejlagtigt, at de virker, fordi de støjer, men faktisk er det mere effektivt at lufte ud.«
Hvor meget skal man betale for en god emhætte?
»Man behøver ikke investere en formue. En almindelig emhætte med høj sugeevne virker fornuftigt i de fleste boliger, også i køkkenalrum. Her er det særligt vigtigt at have en god emhætte, da du ikke kan lukke døren til køkkenet, hvilket gør, at forureningen spreder sig til stuen. En god emhætte med aftræk til det fri i en almindelig prisklasse er tilstrækkeligt i langt de fleste boliger. Har man ikke allerede aftrækskanaler til det fri, kan det godt ende med en større udskrivning, da det kræver en ventilationstekniker, som skal bore huller i muren.«
Er der regler for, hvor emhætten skal hænge?
»Jo højere emhætten hænger over komfuret, jo kraftigere skal den være. Hvis udsugningen er tæt på forureningskilden, altså blusset, fanger den mere os. I almindelige boliger placeres emhætter typisk ca. 60 cm over blusset. Hvis den er højere oppe, begynder røgen at sprede sig til siden, og så skal den suge kraftigere for at fange det. Men langt de fleste almindelige emhætter til standardpriser vil kunne klare det behov.«
Hvad skal man være opmærksom på, når man bruger emhætten?
»Det kan lyde vanvittigt, men en vigtig ting at huske er, at emhætten skal tændes, før den virker. Mange danskere har en velfungerende emhætte, men bruger den ikke eller bruger den forkert. En årsag kan være støj; vi vil gerne kunne føre samtale uden støj, mens vi laver mad. Det er vigtigt at vælge en støjsvag emhætte, da det øger sandsynligheden for, at den bliver brugt på højere indstillinger. Mange emhætter har tre-fire trin, men ved de lavere indstillinger er sugeevnen begrænset. Mit råd er at købe en god emhætte i middelprisklassen med aftræk til det fri og være opmærksom på støjniveauet.«
Bør man udskifte sin emhætte?
»Vi har ingen store undersøgelser af, hvor meget en emhættes effektivitet reduceres med alderen. Nogle emhætter, vi har undersøgt, er 10-15 år gamle og fungerer stadig fortrinligt. Hvis man husker at vaske fedtfilteret og få en professionel til at vedligeholde kanalerne, så holder den nok længere.«
Hvad gør man, hvis man ikke har råd til en emhætte med aftræk eller bor i en fredet bolig?
»Det bedste råd er at lukke døren til køkkenet, åbne vinduet så meget som muligt og sørge for god udluftning under madlavning. Efter madlavningen bør man udlufte med gennemtræk i fem minutter, også selv om det kan være upraktisk om vinteren.«