Fremover skal der meget mere til for at opnå en DGNB-certificering – også mere end de nye CO2-krav i bygningsreglementet. Antallet af kriterier, som en bygning måles på i DGNB, reduceres fra 36 til 14
Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som står bag DGNB-certificeringsordningen, lancerer torsdag en gennemgribende opdatering af certificeringen.
Ud over et generelt hævet niveau er der også kommet større fokus på cirkularitet, biodiversitet og biobaserede byggematerialer. Desuden vil certificering fremover blive lettere for renoveringer og transformationer, ligesom EU-taksonomien er blevet integreret i DGNB.
Den nye version af DGNB er den største ændring i DGNB’s historie som branchens fælles sprog til at dokumentere bæredygtighed i byggeriet.
– De ambitiøse i branchen er klar til at tage et stort skridt fremad. Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene.
– Heldigvis er det også i stigende grad en konkurrenceparameter – vi oplever, at dokumenteret bæredygtighed i stigende grad er nøglen til succes, siger Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Fokus på renovering, resultater og EU-regulering
Den nye version af DGNB-certificeringen indeholder tre grundlæggende ændringer.
For det første bliver DGNB langt mere relevant for renoveringer, som i udgangspunktet vil have lettere ved at opnå en certificering end nybyggeri.
En ny type livscyklusvurdering – den såkaldte dynamiske LCA – belønner renoveringers lavere klimabelastning især i de tidlige faser af bygningens levetid. Derudover vægter DGNB nu cirkularitet i byggematerialer højere.
For at nå klimamålene skal der bygges mindre nyt og renoveres langt mere – gerne med biogene eller genbrugte materialer.
For det andet skærpes fokus på bygningens faktiske bæredygtighedsresultater.
Certificeringen inddrager ikke længere, hvilken proces man har haft for at opnå de gode resultater.
Desuden kan man i den nye DGNB-ordning få sin bygning certificeret, når den har været i brug i et år. Det giver bygherren vigtig indsigt i, om bygningen lever op til forventningerne.
Endelig indeholder DGNB-certificeringen fremover en evaluering af, om bygningen efterlever EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier, som er rammen for, om en økonomisk aktivitet kan siges at være miljømæssigt bæredygtig.
Antallet af kriterier, som en bygning måles på i DGNB, reduceres fra 36 til 14.
Kriterierne fokuserer fortsat på miljø, sociale dimensioner og økonomisk bæredygtighed. Der er skåret helt ind til benet, så de tilbageværende tiltag er dem, der har den største effekt på bygningens bæredygtighedsniveau.
Branchens frivillige certificeringsordning
Byggebranchen gik for 12 år siden sammen om at indføre den frivillige certificeringsordning DGNB i Danmark. Det gjorde man for at skabe en fælles retning og et fælles sprog for arbejdet med bæredygtighedstiltag.
Gennem ordningen har ambitiøse investorer, bygherrer, rådgivere, entreprenører, materialeproducenter m.fl. arbejdet systematisk og strategisk med at dokumentere deres bæredygtighedstiltag – lang tid før der kom klimakrav i byggelovgivningen.
Den nye version af DGNB er blevet til i samarbejde med virksomheder, forskere og andre eksperter. Desuden har 23 bygge- og renoveringsprojekter deltaget i et pilotforløb og givet input til justering af kriterier og dokumentationskrav.
Endelig har der været en høring af kriterierne, hvor mange er kommet med faglige input og forslag til ændringer
– Vi er taknemmelige for eksperternes store interesse i at bidrage til udviklingsarbejdet. Der skal lyde en kæmpe tak til de mange, som har brugt energi og ressourcer på at hjælpe med at sikre, at den nye DGNB-ordning rammer et godt niveau, siger Annemarie Munk Riis.
Fra i dag kan byggeprojekter tilmeldes certificering efter den nye DGNB-version, og fra den 1. juli 2025 bliver den standard.
-dc
