Techmilliardærer er ude på en farlig kurs

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Helt som forventet er der fyret godt op under kedlerne, efter at Donald Trump er blevet ny præsident i USA – og det kommer til at udfordre Europa og resten af verden på mange forskellige fronter lige fra klimakamp og demokrati til databeskyttelse og respekt for videnskaben.

Ikke alene gør Donald Trump op med den klimapolitik, som hans forgænger Joe Biden har været eksponent for. Trump kalder havvindmøller for »skrald, der driver hvalerne til vanvid,« og vil begrænse opførelsen af nye vindmølleparker. Han har også en klar mission om at udvide jagten på olie og gas med sit berømte valgslogan: »Bor, baby, bor.«

Det er et meget trist signal efter et år, som globalt set blev det varmeste år nogensinde. Den globale temperaturstigning lå i 2024 på 1,6 grader over niveauet fra før industrialiseringen, og fossile brændsler bærer en stor del af skylden. Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus er de seneste 10 år også de varmeste 10 år, der nogensinde er målt.

Også havtemperaturerne sætter rekord og påvirker ikke kun vigtige økosystemer. Det bidrager også til flere ekstreme vejrfænomener. Alt i alt betyder det, at målet fra Paris-aftalen om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader ifølge de fleste klimaforskere ikke længere er realistisk.

Trods de dystre tal trækker Donald Trump USA ud af klimaaftalen ligesom under sin første præsidentperiode. Dermed mister Europa – igen – en vigtig allieret i klimakampen.

Til gengæld har Trump fået nogle nye allierede, som tilhører den eksklusive gruppe af techmilliardærer. Under valgkampen fik han massiv økonomisk opbakning fra Elon Musk, der i kraft af sine selskaber Tesla, X og SpaceX har status af at være verdens rigeste person. Som belønning har Trump sat Elon Musk i spidsen for en kommission – Department of Government Efficiency – der skal skære massivt ned på bureaukrati og offentligt forbrug i USA.

Men Elon Musk har tilsyneladende ikke fået tilfredsstillet sin politiske sult. Siden valget i USA har han kastet sin kærlighed på det højreradikale tyske parti Alternative für Deutschland (AfD), som han promoverer intenst. I et debatindlæg hævder han, at AfD er »det sidste håb« for Tyskland, som er »på randen af økonomisk og kulturelt sammenbrud«.

Det giver forståeligt nok nervøse trækninger hos europæiske statsledere, når Elon Musk uden blusel forsøger at påvirke det kommende tyske valg i slutningen af februar og erklærer sin støtte til nationalistiske kræfter i andre lande. Sideløbende har Musk travlt med at undergrave og nedgøre de etablerede nyhedsmedier. Han hævder, at X-brugerne selv er de vigtigste medier, og senest har han foreslået at fjerne statsstøtten til NPR, som er USA’s svar på Danmarks Radio.

Da han købte Twitter og omdøbte det til X, fyrede han med det samme tusindvis af ansatte – herunder de moderatorer, der holder et vågent øje med hadtale, opfordringer til vold og andet ekstremt indhold. Derefter fjernede han begrænsningerne på, hvad man kunne tillade sig at skrive.

Én ting er Musks forvandling fra iværksætter til politisk agitator. Men de færreste havde nok forudset, at en anden techmilliardær Mark Zuckerberg, der er stifter af Facebook, ville kopiere Elon Musk og fjerne faktakontrollen fra sine sociale medier som Facebook og Instagram.

For nylig erklærede han, at den uafhængige faktakontrol har været »politisk skævvredet«, og at den censurerede for hårdt over for brugernes opslag. I stedet for faktatjekkere skal brugerne kunne påføre noter til debatter og opslag på de sociale medier, hvis de mener, at det er misvisende, faktuelt forkert eller ulovligt. Det er en helt igennem chokerende og farlig beslutning.

Men Zuckerberg stopper ikke der. Hele Meta-koncernen dropper også sit mangeårige arbejde med diversitet, ligestilling og inklusion på arbejdspladsen – initiativer, som Donald Trump tidligere har kritiseret. Zuckerberg kritiserer desuden »kulturelt kastrerede« virksomheder, der har forsøgt at distancere sig fra »maskulin energi«. Vi bør fejre aggression lidt mere, siger han, mens han erkender, at der vil komme mere skadeligt indhold på platformene.

Zuckerbergs kovending er et kæmpe skridt væk fra situationen i 2021, hvor Meta blokerede Trumps konti hos Facebook og Instagram, efter at Trump hyldede sine tilhængere, der stormede Kongressen. Nu vil Zuckerberg med egne ord arbejde sammen med Trump »for at presse regeringer rundtom i verden tilbage«.

Og det er del af en trend, hvor USA’s store techvirksomheder er begyndt at justere deres aktiviteter, så de passer med de synspunkter, som Trump og hans bevægelse har. Både Musk og Zuckerberg har flere gange kritiseret den digitale regulering, som EU har indført gennem både GDPR, Digital Services Act (DSA) og AI Act, der på hver sin måde skal beskytte europæiske borgere.

EU har i de senere år åbnet en række sager mod både Facebook, Instagram, TikTok og X for ikke at gøre nok for at forhindre hadefulde ytringer, falsk information, voldsomt indhold og misbrug af personfølsomme oplysninger. Men efter Trumps genkomst er techmilliardærerne nu gået i åben krig mod EU-Kommissionen, som de anklager for at have indført så meget regulering, der »institutionaliserer censur og gør det vanskeligt at bygge noget som helst innovativt«. Det er vand på Trumps mølle, da han om nogen forstår at udbrede løgne.

Og så er vi tilbage ved klimaforandringerne, som Trump stædigt betegner som fup. Han har svoret, at han vil rulle en lang række grønne initiativer tilbage, og imens står techmilliardærernes datacentre og pumper stigende mængder af CO₂ ud i atmosfæren.

Efter fremkomsten af generativ AI som ChatGPT og Copilot har de store techvirksomheder opgivet deres mål om at blive CO₂-neutrale i 2030. Datacentrene sluger enorme mængder af energi – et prompt til ChatGPT koster mindst 10 gange så meget energi som en almindelig søgning på nettet – og den eksplosive udvikling i brugen af AI ventes at fortsætte de kommende mange år.

Alene Microsoft har besluttet at investere 580 mia. kr. i nye datacentre i år og har købt sig adgang til at genåbne en atomreaktor på Tremileøen, som har været lukket siden atomulykken i 1979. Med Trump som præsident kan techgiganterne med sindsro basere deres voksende energiforbrug på fossile brændstoffer – medmindre altså forbrugerne på et tidspunkt siger fra.

I en tid, hvor klimaforandringerne for alvor er blevet synlige, og hvor misinformation udgør en stadig mere alvorlig trussel mod vores demokrati, er det dybt bekymrende at se sammensmeltningen mellem klimafornægtere, techmilliardærer og Trumps hær af MAGA-tilhængere, som lader konspirationsteorier og manipuleret indhold flyde ud på de sociale netværk uden bremseklodser.

Vi er i fuld gang med det, der også kaldes et videnskollaps, hvor vi ikke længere ved, hvem og hvad vi kan stole på. Hvor de etablerede nyhedsmedier har uddannede journalister, der fungerer som faktatjekkere og sandhedssøgere, som kan kontrollere statsmagten, er der med techmilliardærernes transformation til Trump-støtter udsigt til en lavine af misinformation, som er en trussel mod de europæiske demokratier. Der er i den grad brug for europæiske sammenhold og for at sikre viden og fornuft i den offentlige debat.