Københavnske politikere bruger titusindvis af skattepenge på lortekunst

Riget skal bruge krudt og kugler til regeringens oprustning.

Derfor købte staten i oktober 2023 den nedlagte nordjyske ammunitionsfabrik ”Krudten”.

Men der er ikke blevet produceret én eneste patron – og staten ville til en start kun love at købe ca. 5.000 granater om året.

På frontlinjen i Ukraine har russiske styrker ofte affyret 10.000 granater om dagen.

Men på et hemmeligt møde i Forsvarsministeriet i går aftes kom regeringen med et nyt udspil til, hvor meget ammunition der skal indkøbes til Forsvaret.

Det kan min kollega Nikolaj Rytgaard i dag fortælle.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lagt op til, at der skal købes krudt og kugler nok til 120 dages kamp.

I dag er det et krav fra Nato, at dets medlemsstater skal have ammunition nok til 30 dages kamp. Men flere kilder fortæller Jyllands-Posten, at det forventes, at dette krav hæves til 90 dage.

Det præcise antal krudt og kugler, som regeringen vil lægge billet ind på ved Krudten, er uklart og fortroligt.

Det er ligeledes uklart, hvornår samlebåndene begynder at rulle på granatfabrikken.

I de 700 dage, der er gået, siden Troels Lund Poulsen for første gang luftede sine tanker om at købe granatfabrikken, har projektet været martret af forsinkelser.

Først brugte man godt et halvt år på at prutte om prisen. Så gik der knap et halvt år mere, hvor statens køb af fabrikken skulle godkendes. Nu er der gået over et halvt år med at finde en våbenproducent, der vil tage opgaven op.

Hvis du vil vide mere om sagen, så følg med i Jyllands-Posten, hvor vores afdækning forsætter i de kommende dage.

2. Grønlænderne siger nej tak til Donald Trump

En dugfrisk meningsmåling foretaget af Verian for Berlingske og den grønlandske avis Sermitsiaq kvæler nu præsident Trumps gentagne fablen om, at grønlænderne ønsker at blive amerikanere.

85 pct. af de adspurgte grønlændere siger i hvert fald nej tak til, at Grønland melder sig ud af rigsfællesskabet for at blive en del af USA.

Kun seks pct. ønsker at tilslutte sig Guds eget land, mens ni pct. af grønlænderne er uafklarede i spørgsmålet.

»Der er ikke nogen i Det Hvide Hus, der har bare noget med Grønland at gøre, som har troet på den historie, som Donald Trump har forsøgt at fortælle. Det kan man kun have troet på, hvis man aldrig har beskæftiget sig med Grønland før,« siger rigsfællesskabsforskeren Ulrik Pram Gad fra DIIS til Berlingske.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger først til Berlingske, at hun ikke vil kommentere målingen, fordi hun har respekt for, at interne grønlandske forhold er interne.

Ikke desto mindre kommenterer hun alligevel målingen.

Statsministeren er »glad for, hvis målingen er udtryk for, at mange grønlændere vil kunne se et fortsat tæt samarbejde med Danmark. Sikkert i en anden udgave end det, vi kender i dag, fordi alting forandrer sig over tid,« siger hun til Berlingske.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er mindre ordknap end sin chef.

Målingen viser, at »der er stærke historiske bånd mellem Grønland og Danmark. Jeg synes, det er glædeligt, at så mange grønlændere giver udtryk for, at dem kapper man ikke bare lige,« siger han til Berlingske.

3. Københavnske politikere bruger penge på lort

Journalister beskyldes jævnligt for at overdrive overskifter.

Men det er ikke tilfældet her.

Københavnske kommunalpolitikere har rent faktisk brugt skatteborgernes penge på afføring.

Det fortæller B.T i dag på baggrund af en aktindsigt i Rådet for Visuel Kunst, som hører under Københavns Kommune.

Afføringen er at finde på tre værker af kunstneren Louis Andre Jørgensen, som rådet – der består af fem kunstfaglige personer og tre medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation – har brugt i alt 27.840 kr. på.

Værkerne har titlerne ”Shitface” – altså ”Lorteansigt” – 1, 2 og 3.

De består af en aluminiumsplader, hvor der er placeret tre forstenede lorte, i fagsprog kaldet coprolit, i form af et ansigt. Altså to øjne og en mund.

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard (R), afviser kritikken af kommunens lortekunst.

»Kunst er et vigtigt indspark i samfundet både som kritik, forskønnelse, provokation og inspiration. Afføring som kunst blev allerede introduceret som Art Provo i 1960erne, så i min optik er det ikke synderligt provokerende,« skriver hun til B.T.

Lortekunstværkerne befinder sig ifølge B.T på et depot.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen