Kan du li’ kaffe? Så er der godt nyt – og måske også et par overraskelser

Mange af os forbinder en god kop kaffe med en hyggestund eller et lille afbræk i en måske travl hverdag. Vi danskere hører til blandt de allermest kaffedrikkende folkeslag i verden, og mange af os rækker hver morgen ud efter den eftertragtede koffeinholdige drik. For alle os, der godt kan lide kaffe, vil budskabet i denne artikel formodentlig være overvejende godt nyt, men det kan måske overraske, at både kvaliteten, bryggemetoden samt tidspunktet og mængden kan være afgørende for effekten.

Kaffe er dansk hygge

Tåler du kaffe, så ser en til to kopper om dagen ud til – for de fleste af os – at kunne påvirke både vores sundhed og livslængde positivt samt modvirke udviklingen af en række sygdomme som for eksempel Parkinsons sygdom, demens eller type 2-diabetes. Men både genetiske dispositioner, tidspunktet samt kvaliteten og mængden af kaffe spiller ind i forhold til den sundhedsmæssige effekt.

Vi kommer ikke uden om, at vi er en nation af kaffedrikkere, men vores genetiske dispositioner har betydning i forhold til vores evne til at tolerere den delikate, sorte drik. Det handler blandt andet om din levers konstitution og effektivitet i forhold til at danne de enzymer, der nedbryder og udskiller koffeinen fra kaffe.

Kvaliteten, mængden og bryggemetoden af den kaffe, du drikker, kan også spille ind, ligesom på hvilket tidspunkt af døgnet du drikker din kaffe. Uanset, så forklarer disse faktorer, hvorfor vi mennesker reagerer så forskelligt på kaffe.

Vælg den bedste kaffe

Kaffeplanter er bærere af kaffekirsebær, og det er frøene fra disse kirsebær, vi kender som kaffebønner. Kaffebønner findes i mange sorter og afskygninger. De er grønne fra naturens side, men bliver mørke, når de ristes. De ristes mere eller mindre hårdt ved høj varme, og ved sådanne temperaturer sker den eftertragtede kemiske forvandling, der frisætter den delikate aroma og gode smag, som vi forbinder med kaffe.

Under ristningen kan der dannes akrylamider. Akrylamid er et reaktivt stof, der fremkommer i stivelsesholdige fødevarer ved for eksempel ristning, stegning eller friture ved temperaturer over 120 grader.

Akrylamid mistænkes for at være kræftfremkaldende, derfor kan det være en god idé at finde din favoritbønne i en let, lys ristet, økologisk version. På den måde sikrer du dig en optimal kop kaffe uden rester af sprøjtemidler og med et lavt niveau af akrylamider.

Koffeinfri kaffe kan også være en mulighed, hvis du er følsom over for koffein. Ifølge de forskningsresultater, der er anvendt i forbindelse med denne artikel, så giver det lignende sundhedsmæssige fordele som koffeinholdig kaffe. Vælg en økologisk version, som du kan lide.

Derfor skal du vælge økologisk

Konventionelle kaffeplanter sprøjtes ofte med en variation af pesticider, fungicider, insekticider og herbicider. Det er efterhånden almindelig viden, at indtag af disse kemikalier kan være forbundet med en øget risiko for udvikling af en række sygdomme.

Det fremgår desværre ikke af emballagen, hvilke kemikalier og pesticidtyper, der er anvendt under produktionen, derfor kan jeg kun anbefale at vælge økologisk dyrkede bønner, så undgår du unødig kemi. Økologisk kaffe indeholder også flere mikronæringsstoffer end konventionel kaffe, herunder flere vitaminer og mineraler som kalium, magnesium og en række B-vitaminer.

Bryggemetoden har betydning

Selvom adskillige forskningsresultater peger på, at en til to kopper kaffe dagligt for de fleste kan være forbundet med en reduceret risiko for udvikling af en række kroniske sygdomme samt demens og Alzheimers, så kan kaffedrikning i visse tilfælde også medføre potentielle risici. Det drejer sig om kaffes høje indhold af koffein og cafestol. For eksempel kan kaffe midlertidigt hæve blodtrykket, ligesom et højt indtag af stempelkandekaffe, kogekaffe eller ufiltreret kaffe forbindes med en stigning i kolesterolniveauerne.

Australske forskere undersøgte en række menneskers genetiske dispositioner og fedtsyreprofiler og kædede dem sammen med deltagernes kaffeindtag. Et højt kaffeforbrug kunne direkte aflæses i deres kolesteroltal. Det er kaffebønnernes indhold af stoffet cafestol, der mistænkes for at forårsage disse stigninger i fedtstofferne i blodet. Cafestol filtreres fra i filterkaffe og instantkaffe, men forekommer i højere grad i stempelkandekaffe, kogekaffe og ufiltreret kaffe.

Forskning fra Københavns Universitet understøtter dette, og her konkluderer forskerne, at det er sundere at drikke gammeldags filterkaffe frem for stempelkandekaffe eller kogekaffe. Også denne forskning peger på cafestol som den store synder, men suppleres yderligere af akrylamider, diterpener og kahweol i kaffen som årsager til den kolesterolforhøjende effekt. Det ser ud til, at særligt stempelkandekaffe kan være problematisk og øge kolesteroltallene, hvis du drikker mere end to kopper kaffe dagligt. Derimod ser filterkaffe ud til at være den sundeste form for kaffe, du kan drikke.

Oplever du syredannelse, sure opstød, tarmproblemer, ondt i leddene, højt kolesterol eller hjertebanken, så tyder meget på, at det er bedst for dig at undlade at drikke disse former for kaffe – eller kaffe i det hele taget. Kvinder, der er gravide, ammer eller prøver at blive gravide, kan også med fordel være forsigtige i deres indtag af koffein.

Tidspunktet er også afgørende

Et helt nyt studie fra Tulane Universitetet i Louisiana indikerer, at det er sundere at drikke sin kaffe om morgenen, frem for om eftermiddagen eller aftenen. Denne forskning er netop offentliggjort i European Heart Journal. Resultaterne af denne forskning viser, at ikke kun kvaliteten, formen og mængden af kaffe, du drikker, har betydning, men altså også tidspunktet på dagen.

De mennesker, der drikker deres kaffe om morgenen, har ifølge dette studie en markant lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme og en lavere samlet dødelighedsrisiko sammenlignet med de mennesker, der drikker kaffe hele dagen eller slet ikke drikker kaffe. Årsagen hertil kan være, at koffeinindtag eftermiddag og aften kan forstyrre døgnrytmen og melatoninproduktionen. Melatonin er det hormonlignende stof, der regulerer den vigtige cirkadiske rytme, ligesom det er stoffet, der giver os øget velbefindende og overskud til at tackle dagens udfordringer.

Denne forskning giver os ikke et entydigt svar på, hvorfor det umiddelbart er bedre at drikke sin kaffe om morgenen, så måske skulle vi ønske os lidt mere forskning inden for dette felt, for alt for mange oplever, hvordan blandt andet aftenkaffen kan forstyrre den vigtige nattesøvn.

Kaffe, stress og søvn

Kaffe indeholder koffein, der i for store mængder blandt andet kan føre til uro, hjertebanken, forhøjet blodtryk og dårlig nattesøvn. Sover du dårligt, når du har drukket kaffe sidst på dagen eller om aftenen, så prøv at udelade kaffe efter klokken 14, så kan din lever formodentlig nå at afgifte tilstrækkeligt med koffein til, at du kan sove natten igennem.

Er du stresset og har høje niveauer af adrenalin og kortisol i blodet, så kan et højt kaffeindtag være fristende, men faktisk kan det forværre situationen og føre til øget udskillelse af stresshormoner. Ligeledes kan kaffeindtag eftermiddag og aften som sagt undertrykke melatonindannelsen i hjernen, der igen kan forstyrre nattesøvnen.

Nyd din kaffe med sindsro

Alt dette er godt at vide, så du kan nyde din kaffe med sindsro, i tilpasse mængder og først på dagen. Umiddelbart kan forskningsresultaterne sammenfattes til følgende: Tåler du fint en eller to kopper kaffe om dagen, så nyd dem med sindsro, gerne i godt selskab. Bryg en kop god økologisk filterkaffe, drik den med velbehag, og glæd dig over hyggestunden og den gode smag, men også over alle de potentielt positive sundhedseffekter, der er ved en rigtig god kaffetår.

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.