Læge afviser grønlandske anklager om folkedrab: Spiralkampagnen var ikke folkemord. Den var nødvendig

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I de seneste måneders debat om Grønland har den såkaldte spiralsag fyldt meget og givet anledning til helt urimelige sammenligninger med folkedrab.

Baggrunden for spiralkampagnen var, at Grønland trods gratis kondom og pessar i 1960’erne havde verdens hurtigst stigende fødselsrate op til over 50/1.000.

Omkring halvdelen af fødslerne var uden for ægteskab, en stor del af de gravide var mellem 15 og 20 år, og spædbørnsdødeligheden udgjorde 28 pct. af samtlige dødsfald. I 1965 var 50 pct. af befolkningen under 16 år, svarende til forholdene i ulande. Der var derfor både blandt danske embedsmænd og grønlandske politikere almen accept af, at der var et påtrængende behov for en mere effektiv form for antikonception.

P-piller blev frigivet i Danmark i 1966, men man vurderede, at det ville være en for usikker præventionsform, da man skulle huske den daglige pille. I et forsøg på at bremse denne eksplosive stigning i antallet af graviditeter, især blandt ganske unge piger, tog Mødrehjælpen i 1966 i samråd med Ministeriet for Grønland og Sundhedsstyrelsen initiativ til et forsøg med opsætning af Lippes Loop i 300 kvinder, der alle havde meldt sig frivilligt. Erfaringerne var meget positive, hvorfor man i 1967 iværksatte spiralkampagnen.

Kampagnen bestod i almen information om svangerskabsforebyggelse i form af avisartikler, oplysningsmøder og plakater på skoler og venteværelser på både dansk og grønlandsk. Herunder tilbud om opsættelse af spiral, der ubetinget blev opfattet som den mest hensigtsmæssige præventionsform. Spiralen blev accepteret af omkring 4.500 kvinder. Dette bidrog utvivlsomt til et markant faldende fødselstal, herunder især færre uønskede graviditeter hos unge piger.

Formålet med spiralkampagnen var ikke at udslette eller decimere den grønlandske befolkning, men derimod et fornuftigt og velbegrundet forsøg på at fremme familieplanlægningen, herunder især at reducere antallet af ikke planlagte graviditeter hos unge kvinder. De kunne så nogenlunde komplikationsfrit (bortset fra kønssygdomme) dyrke deres egne omgangsformer, men udskyde graviditeterne, til de var ønskede og planlagte. Fri abort blev indført i Danmark i 1973, men reelt først introduceret i Grønland i 1975 efter sterilisationslovens vedtagelse.

Der efterspørges nu dokumentation for informeret samtykke til spiralanlæggelse. I betragtning af det daværende generelle dokumentationsniveau forekommer det ganske urealistisk at forestille sig, at man vil kunne finde dokumentation for samtykke i disse efterhånden over 50 år gamle journaler. Begrebet ”informeret samtykke” var i øvrigt ukendt i 1960’erne; det optræder i Sundhedsloven i 2005.

I 1991 var jeg i en kortere periode vikaransat chefdistriktslæge i Upernavik distrikt med ca. 2.300 indbyggere. Journalføringen bestod overvejende i kortfattede, ofte håndskrevne notater på A5-ark, der fokuserede på konklusioner i højere grad end på forudgående præmisser.

Journalerne skulle helst ikke være mere omfangsrige, end at de ved bygdebesøg kunne medbringes i tasker. Ved spiralopsætning kunne journalnotatet formentlig være ”efter ønske/aftale opsættes Lippes Loop uden komplikationer”. I tilfælde, hvor opsætningen blev foretaget på mindreårige, vil eventuelt tilsagn formentlig skulle findes i moderens journal, hvilket vil gøre dokumentationskravet endnu mere utopisk.

Trods gratis adgang til alle præventionsformer var antallet af provokerede aborter langt højere end i Danmark. I Upernavik var hver onsdag formiddag således reserveret til at kunne gennemføre provokerede aborter.

Da kun ganske få læger og sygeplejersker talte grønlandsk, foregik al kommunikation som oftest via tolk. Det vil naturligvis give mulighed for misforståelser og tab af detaljer.

Det kan derfor ikke udelukkes, at nogle kvinder ikke har forstået mulige komplikationer ved oplægning af spiral. For de helt unge pigers vedkommende har det måske været moderen, der har modtaget informationen og ikke fået den tydeligt viderebragt til datteren.

Det er naturligvis meget beklageligt og burde på et tidligere tidspunkt have givet anledning til klage over behandlingen. Det virker påfaldende, at der tilsyneladende ikke har været rejst sådanne klagesager i de mellemliggende over 50 år.

Det i 2022 rejste søgsmål, hvor 146 grønlandske kvinder har stævnet den danske stat for menneskeretskrænkelse, kommer på et tidspunkt, hvor hovedparten af de involverede læger er døde og uden mulighed for at forsvare sig. Søgsmålet bidrager til opfattelse af, at alle danskere, herunder specielt sundhedspersonalet, har opført sig formynderisk og uetisk over for den grønlandske befolkning. En ganske urimelig og udokumenteret tolkning, der dog desværre passer godt ind i den seneste tids politisk debat om Grønlands løsrivelse fra kolonimagten Danmark.

Ansvaret for sundhedsvæsenet overgik i 1992 til Hjemmestyret. Så hvis den dansk ledede administration skulle have været årsag til alle ulykkerne, skulle man forvente, at Hjemmestyret havde kunnet rette op på miseren i de efterfølgende 31 år.

Men tal fra Landslægeembedet viser, at der i 2023 blev gennemført 1.034 aborter i Grønland, hvor der i samme år blev født 728 børn. Grønland har således stadigvæk én af verdens højeste abortrater, til trods for at al medicin, inklusive præventionsmidler, har været gratis i samtlige år. Et meget aktuelt og påtrængende emne, som Aki-Matilda Høegh-Dam desværre ikke er interesseret i at tale om.

Spørgsmålet er, om det vedvarende høje aborttal ikke er et mindst lige så stort problem som de for ca. 50 år siden opsatte spiraler?

I den aktuelle diskussion startet af Múte B. Egede og andre får man indtrykket af, at det er et ubestrideligt faktum, at danskerne har opført sig som herrefolk, og at alt, hvad danskere har gjort i Grønland, har været af det onde.

Desværre synes hovedparten af meningsdannere og journalister i Danmark at have accepteret denne præmis. En stor del af den journalistisk dækning går ud på at finde skarpt vinklede eksempler på dansk udnyttelse og udbytning, som der så kan kræves politisk undskyldning for.

Forløbet illustrerer ligeledes, hvorledes dispositioner, der i den pågældende tidsperiode blev vurderet som nødvendige og hæderværdige, nu pludseligt anno 2025 af en ny generation bliver takseret og udskammet på baggrund af et helt andet syn på etik og moral.

Formålet med spiralkampagnen var et absolut nødvendigt forsøg på at opnå en fornuftig familieplanlægning, hvilket fuldt ud var accepteret af daværende grønlandske politikere.

Brug af udtryk som folkemord er fuldstændigt utilstedeligt i denne sammenhæng. Spiralkampagnen var tværtom et velment forsøg på at forebygge det store antal fosterdrab, som lægerne desværre stadig bliver pålagt at gennemføre over 1.000 gange hvert år i Grønland.