15. feb. 2025 kl. 07:30
Statsministeren siger det rigtige. Men der skal meget mere klarhed til.
Marchen Neel GjertsenChefredaktør
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Da den amerikanske vicepræsident holdt sin store sikkerhedspolitiske opsang til Europa fredag aften, skabte det rystelser langt ud over konferencelokalet i München. Skelsættende og kaosskabende, lød reaktionerne straks.
J.D. Vance snakkede mere om værdier end om penge. Det transatlantiske værdifællesskab mellem USA og Europa udlagde han pludselig som noget, der hørte fortiden til. Ikke fordi USA havde ændret sit udgangspunkt. Men fordi europæiske lande ifølge Vance undertrykker ytringsfrihed og folkestemning. Så grelt stod det ifølge Vance til, at europæere kun kan forklare, hvad de er imod, mens de ikke længere kan forklare, hvad de går ind for.
Flere af eksemplerne i talen var desværre så upræcise, at de mest udstillede den fundamentale forskel i anskuelsen af, hvilken rolle sandheden spiller i vores demokrati. Men i stedet for at flæbe over budskabet eller tro, at et faktatjek flytter noget, skal Europa handle.
For opsangen var bare endnu et chok i en uge, hvor præsident Trump også har erklæret sig halvt parat til at forære dele af Ukraine til Rusland uden at involvere Europa i forhandlingerne.
Her tager Vance fejl, hvis han tror, at Europa kun ved, hvad vi er imod og ikke, hvad vi kæmper for.
Ukraines suveræne folkeret og demokratiske ret til at eksistere som selvstændig nation er præcis, hvad vi kæmper for. Et folk, et sprog, en grænse. Ingen i Europa har indledt en krig imod Rusland.
Vores krig er et forsvar for Ukraine. Den yderste forpost for vores stærke europæiske demokrati. Om fjenden er Rusland, Kina eller Mars-mænd fra en fjern galakse er underordnet. Det gælder også, hvis aggressoren hedder USA.
Derfor havde Mette Frederiksen ret, da hun straks drog den eneste rigtige konklusion: Europa må styrke sin egen sikkerhed og tilstedeværelse i Ukraine.
Så snart krigen i Ukraine ophører eller står stille, vil Putin have kapacitet til at føre krig mod et andet europæisk naboland. Inden for to år kan Rusland føre en regional krig mod flere lande i Østersøregionen, og inden for fem år kan der være tale om en storskalakrig i Europa. Så dyster er sikkerhedsvurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste 9. februar.
Og det var altså før USA´s ledere nærmest udstedte Rusland et fripas til Europa ved så drastisk at skrue ned for de amerikanske sikkerhedsgarantier.
Danmark må gå forrest i Europa, hvor de store ikke er for stærke. Hverken Tyskland, Frankrig eller Storbritannien ligner nationer, som er i stand til at løfte deres ansvar uden hjælp. Danmark må gøre alt, hvad der gøres kan, for at fremme viljen hos dem, vi er nærmest.
Derfor bør den danske regering også snarest indlede den hjemlige forventningsafstemning med større alvor. Det duer hverken at love tidlig pension eller at åbne komplekse reformplaner for, hvordan øgede forsvarsudgifter skal finansieres.
Der skal meget til, og det skal gå hurtigt. Al samtale i dansk politik burde begynde der.
Der bør også sendes soldater til Ukraine. Herunder danske. Som minimum kan de varetage fredsbevarende og administrative opgaver, så flere ukrainere kan frigøres til fronten. Ultimativt skal vi også selv være villige til at deltage i forreste række. Det er vores krig. Og den skal stoppes der, før fronten står her.
